Illusionens kunst er også videnskab
Med udgangspunkt i illusionens kunst, fysik og naturvidenskab skaber Museum of Illusions installationer, der både byder på underholdning og læring.
”Det her er et museum, hvor man faktisk helst skal røre ved udstillingerne. Det er en stor del af oplevelsen. Illusionerne skal forundre og fornøje på samme tid. Det skal være oplevelser, som giver nye perspektiver og indsigter via interaktion,” fortæller Majbritt Lin Walbom.
Gæster kan opleve populære illusioner som Walk-in-kaleidoscope, Infinity-rummet og The Vortex Dome, en installation der gør brug af metodikken Fluid Dynamics. Og så er der verdenspremiere på installationerne Turning the Fish samt Shade Illusion, der leger med formerne!
Den 1200 m2 store udstilling med 72 permanente installationer byder på minde- og fotoværdige oplevelser, der også giver indsigt i den fascinerende videnskab, der ligger bag illusionerne.
Det perfekte udflugtsmål
Museum of Illusions er det perfekte udflugtsmål for familier, turister, studerende og kunstentusiaster. Uanset alder og baggrund fortryller og forbløffer museet sine gæster. Som optakt til åbningen fik Museum of Illusions statuerne af Christian d. X, Absalon og deres heste til at flyve.
Illusionseksperter forklarer videnskaben bag illusionerne og hjælper med fotos. Museet har flere adskilte udstillinger og en hall, der er perfekt til afholdelse arrangementer.
Om Museum of Illusions
Museum of Illusions blev skabt af Roko Živković og Tomislav Pamuković i Zagreb, Kroatien, i 2015. Deres primære mål var at introducere et koncept med "edutainment" og tilbyde besøgende den perfekte blanding af læring og underholdning gennem interaktive og fotogene udstillinger og illusoriske rum.
Museum of Illusions Group er verdens største og hurtigst voksende kæde af private museer. Udstillingerne tilbyder alle aldersgrupper interaktive oplevelser, der aktiverer sanserne, udfordrer perspektivet og vækker fantasien.
Alle illusioner og interaktive oplevelser er baseret på og fulgt af videnskabelige forklaringer på, hvad det er gæsterne oplever.