Tag på opdagelse med cykeloplevelseskortet "På 2 Hjul" i Nordvest, Bispebjerg og Brønshøj-Husum. Oplev bydelenes mangfoldighed og et væld af farverige fortællinger og fællesskaber.
Cykelruterne byder på rig mulighed for at opdage interessante arkitektoniske detaljer, dykke ned i skelsættende historiske begivenheder, hænge ud i omdannede industrikvarterer samt nyde et rigt fugleliv i grønne omgivelser. Fra Københavns ældste kirke til en af de mest storslåede kirker i nyere tid - i et skønt mix af villakvarterer, ambitiøse velfærdsprojekter, fæstningsværker og spraglede boligkvarterer. Masser af sjove oplevelser venter i den nordlige del af København – også i børnehøjde.
Læs mere om turene på hjemmesiden, og hent ruterne som GPS-filer, så du nemt kan finde vej med din smartphone. Du kan også hente kortet hos Copenhagen Visitor Service, Vesterbrogade 4B, 1620 København V.