Det, der engang var kapel og krematorium, er i dag et spillevende mødested for dans for børn, unge og voksne med forestillinger, undervisning, events og community dance.
Dansekapellets kunstneriske profil er funderet i urban dance, moderne dans og fysisk teater. Husensemblet Uppercut Danseteater viser hvert år nye produktioner, og byder hver sæson på gæstespil fra både ind- og udland, nye internationale samarbejder og projekter.
Ombygningen af Dansekapellet blev foretaget af DOMUS Arkitekter, og blev belønnet med Københavns Kommunes Bygningspris, samt nomineret til Arkitektforenings store pris.