Carlsbergviadukten knytter den nye bydel Carlsberg Byen direkte til smukke Vestre Kirkegård, der er fungerer som et større parkområde for lokale fra Vesterbro og Carlsberg.
Viadukten, der går over jernbanen, tilbyder en fantastisk udsigt, hvor byen strækker sig bag togbanens skinner. En tur over den gamle jern- og træbro er en stemningsfuld oplevelse, der leder tankerne tilbage til tidligere tider. Den første version af broen blev bygget i 1847, men den nuværende blev anlagt i forbindelse med en jernbaneudvidelse i 1899.