BLOX

Kulturhuse/spillesteder

Ud over at være en iøjnefaldende bygning på Københavns havnerfront er BLOX med sine pladser, broer og byrum et eksempel på byens udvikling; særligt omkring havnen, hvor der nu er liv og oplevelser.

Inde i den ikoniske bygning tegnet af den verdenskendte tegnestue, OMA, kan du besøge Dansk Arkitektur Center, spise i caféen, nyde udsigten over vandet og ind over den gamle bydel, træne i fitnesscentret og shoppe i designbutikken. Udenfor kan familien boltre sig på legepladsen eller slappe ved de skønne arealer langs vandet.

Med BLOX er en tidligere øde del af København forvandlet fra kedelig parkeringsplads til et levende byrum og mødested for alle, hvor infrastrukturen fx med cykelbroen Lille Langebro er et fint billede på den bæredygtige byudvikling, som BLOX symboliserer. Hvor der før var parkeringsplads og industrihavn, er der nu et sted for alle og en havn fuld af liv.

Tag børnene med på legepladsen, besøg udstillingerne på pladsen udenfor, eller inde hos DAC og bliv klogere på arkitektur, design og bæredygtig byudvikling.

Indhold er leveret af VisitCopenhagen
info@visitcopenhagen.com
Vesterbrogade 4, 1620 København V
Sidst opdateret d. 17/05/2024 12:57

I nærheden