I hjertet af København finder du Københavns Rådhus. Københavns Rådhus er opført i årene 1892-1905 og er tegnet af arkitekt Martin Nyrop. Martin Nyrop fik sin inspiration fra rådhusene i Italien, og bygningen anses i dag for at være en klassiker indenfor nationalromantisk byggestil. De nationalromantiske træk skinner igennem i hele bygningen – lige fra det rigt udsmykkede ydre til det detaljerede indre med skjulte perler gemt i alt fra vægmalerier til trappegelænder.
Rådhuset bliver i dag brugt til borgerrepræsentationens møder, bryllupper og nationale fejringer.
Guidede ture
Rådhuset er en åben bygning, der kan udforskes på egen hånd, men ønsker du den fulde oplevelse af Københavns Rådhus og dets hemmeligheder, kan du komme på en guidet tur alle hverdage kl. 11.00 og 15.00 og lørdage kl. 11.00. Guidede ture på engelsk mandag-fredag kl. 13.00 og lørdag kl. 10.00. Turen tager cirka 50 min, og den kompetente guide tager dig rundt på rådhuset, samt op i Rådhustårnet, der med sine 105,6 meter en af de højeste bygninger i København. Turen koster 65 kr. Der kan bookes billetter her.
Hvis du blot vil besøge tårnet, er der adgang mandag-fredag kl. 11.00 og 14.00 eller lørdag kl. 12.00. Prisen er 45 kr.
Obs: Der er ca. 300 trappetrin til balkonen i Rådhustårnet og ingen elevator.
Rådhusbiblioteket – Gratis læsesal
Mangler du et stille sted at læse til eksamen? Selvom Rådhusbiblioteket ikke længere fungere som bibliotek, danner den smukke sal nu rammerne for den optimale læsesal, der med sin victorianske stil, skaber den helt rette studie atmosfære.
Rådhusbiblioteket er gratis og er åben alle hverdag fra 09.00-16.00.
Bryllup på rådhuset
Drømmer I om at blive gift i smukke og historiske rammer, kan I blive viet i den smukke Bryllupssal på Københavns Rådhus. Læs mere om bryllup på rådhuset her.