Det berygtede red light district og tidligere arbejderkvarter i København, Vesterbro, er i dag et af byens mest hippe områder. I 2014 figurerede Vesterbro sågar som nr. 4 på Thrillists liste over top 10 hipsterkvarterer i verden.
Vesterbro begynder lige bag Københavns Hovedbanegård og er i tæt gåafstand til centrum. Vesterbro er ikke kun et hipt område at bo i, men også et sted med mulighed for shopping og masser af restauranter og barer. Langs Vesterbrogade og Istedgade, finder du det originale red light district fra den første strækning fra Københavns Hovedbanegård og op. Her er der masser af barer, restauranter og designerbutikker.
Er du på udkig efter en lækker middag eller en festlig bytur, er et besøg i Kødbyen et must. Her skyder nye restauranter og cool barer op i hastig fart. Vesterbro har sågar sin egen madgade, franske Værnedamsvej på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Værnedamsvej er et gourmetparadis med specialbutikker, der sælger ost, vin, fisk og chokolade. Vesterbro er også kendt som København V.