Oprindeligt var det J.C. Jacobsens private have og anlagt i 1847-1867, men har siden 2008 været åben for offentligheden, så københavnere og besøgende kan få en pause fra det pulserende liv og nyde roen i smukke omgivelser. Jacobsen blev inspireret til haven på sine mange rejser, og tog flere planter med hjem til Danmark.
Haven blev renoveret i 2017, og gennemgik omfattende ændringer, men alle i tro med Jacobsens visioner og tegninger, herunder et bed og et bassin. Der er også opsat en "støjmur" der står som et kunstværk, og giver en hel særlig ro og stilhed i haven.
Det er som at træde ind i et lille paradis, når du kommer ind i Carlsberg-haven. De snoede stier, de gamle træer og græsplænerne gør haven til en helt lille labyrint. Haven er en glemt lille perle i København, så du vil ikke møde mange mennesker på din vej.