Oplev nogle af Københavns største koncerter og sportsbegivenheder i Royal Arena
Royal Arena er Københavns nye, multifunktionelle arena, der med sine fleksible rammer huser events inden for både sport, kultur og underholdning. Arenaen kan rumme op til 16.000 gæster, og du vil her kunne opleve nogle af Danmarks største begivenheder lige fra hæsblæsende Metallica-koncert til VM i ishockey.
Royal Arena er placeret i Københavns nye bydel Ørestad, der strækker sig over fem kilometer mellem centrum og lufthavnen. Ørestad er en oplevelse i sig selv og står med sin moderne arkitektur i stor kontrast til de gamle, brostensbelagte gader i indre by. Ørestad er delt op i fire kvarterer, og Royal Arena ligger i Ørestad South.
Det er arkitektfirmaet 3XN, der står bag designet af Royal Arena, hvis udtryk følger den stærke skandinaviske designtradition, der lægger stor vægt på kvalitet og funktionalitet. Bygningen er ikke bare en ny scene, men indgår i urbaniseringen af Ørestad ved at inkorporere det lokale miljø. Arenaen er bygget på et særligt podium med små offentlige pladser og samlingssteder, der inviterer til brug af både gæster og lokale, også når arenaen ikke er i brug.