København er en af verdens bedste byer at opleve på to hjul. At cykle er en hurtig, miljøvenlig og behagelig måde at komme rundt på – men det er vigtigt at kende de lokale regler og cykelvaner.
Her er et par vigtige tips, der hjælper dig med at cykle sikkert og trygt i byen:
Københavnere cykler hurtigt og effektivt - især i myldretiden mellem kl. 7.00–9.00 og 15.00–17.00. Hvis du ikke er så erfaren på cykel i byen, anbefaler vi, at du undgår de største veje i disse tidsrum. Du får en langt mere afslappet oplevelse, hvis du cykler uden for myldretiden.
a. Hold altid til højre – overhal til venstre – og cykl aldrig på fortove eller fodgængerfelter
b. Ræk hånden op, når du bremser – og til højre eller venstre, når du skal dreje
c. Træk cyklen hen over pladser og fodgængerfelter
d. Brug af håndholdt mobiltelefon under cykling er forbudt
e. Husk lygterne – de er lovpligtige fra solnedgang til solopgang
f. Man må kun køre én person på en cykel. Undtaget er børn i et særligt barnesæde og ladcykler med plads til flere personer.
Vær opmærksom på, at biler og særligt lastbiler ikke nødvendigvis kan se dig. Dette gælder særligt i højresving, hvor mange ulykker årligt finder sted. Så husk at sikre dig, at bilisterne har set dig!!
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple