Søerne

Haver og parker

Københavns Indre Søer, bedre kendt som Søerne, er et centralt beliggende søområde i København. Det består af tre søer: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. 

Stisystemet langs søerne er flittigt brugt af fodgængere og løbere, og de fungerer i dag som rekreative områder for københavnerne. En tur rundt om alle søer strækker sig over 6,35 km. Sankt Jørgens Sø er dybest med skrå sider, mens de to øvrige søer har lodrette granitkanter og er ca. 2,5 meter dybe. I Sortedams Sø er der anlagt to små øer – Fiskeøen og Fugleøen – som fungerer som yngleplads for fugle.

Om vinteren, hvis isen er tyk nok, kan man færdes på den, og om sommeren kan man leje bådcykler og tage en tur rundt. Uanset årstid, så flokkes Københavnere og besøgende til Søerne for at gå tur, løbe, tage på date, og meget mere. Langs søerne vil man også finde et utal af forskellige cafeer og restauranter og kan derfor både få slukket sulten og tørsten undervejs - eller tage det to go!

Indhold er leveret af VisitCopenhagen
info@visitcopenhagen.com
Vesterbrogade 4, 1620 København V
Sidst opdateret d. 04/07/2024 07:44

I nærheden