Finn Nielsen - Stenhugger

Kunstnere og kunsthåndværkere

Stenskulptur og vandkunst 

  • Kunstner: Finn Nielsen

En rustik drøm

Finn Nielsens foretrukne materiale er granitten, som danner fundament i det Norden, der er hans hjem. Inspirationen til skulpturerne henter han bl.a. i mindet om den svundne vikingetid samt strandstenenes mangfoldige former. Disse former bliver sammensat, stablet og bearbejdet, så der i hans skulpturer fornemmes en ophævelse af tyngdekraften. Vi står tilbage med en rustik drøm om hedenskab og urkraft.

- Bertel Engeltoft (Politikken)

 

Materialets rå form

Finn Nielsen havde en respekt for materialets rå form, som han tydeliggjorde i sine skulpturer ved at lade upolerede flader skabe fundamentet for den bearbejdede sten. Værkerne fremstår derfor både polerede og rå på en og samme tid .

I mange af hans skulpturer gennembrydes stenene og der skabes huller, som man kan kigge igennem.

Biografi

Finn Nielsen (1948-2022) var uddannet stenhugger fra Handbergs Stenhuggeri i 1962-66. Gennem sin kunstneriske karriere deltog han på flere censurerede udstillinger, havde flere separatudstillinger og har udført udsmykningsopgaver rundt om i hele landet.
Han er repræsenteret hos Lollands Stiftsmuseum i Maribo, Skive og Malmøs Kunstmuseum.

Finn Nielsen var medlem af Koloristerne, Billedkunstnernes Forbund og Dansk Billedhuggersamfund.

Hvis du vil se mere…

Kan du finde to skulpturer af Finn Nielsen på Langeland; den ene er placeret ved Musikefterskolen i Humble og den anden ved havnen i Bagenkop.

Indhold er leveret af VisitLangeland
visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 24/04/2024 06:36

I nærheden