I denne storstensgrav fra yngre stenalder findes 2 dyssekamre og 2 jættestuekamre. Stendysserne er ældst og bygget i perioden fra 3500-3200 f.Kr. og jættestuerne i perioden fra 3250-3100 f.Kr. Hele langdyssen måler i dag 28,5 x 10 meter. Det ses af og til at flere dyssekamre er opført sammen i en langdysse, men det er sjældent at jættestuerne ligger i samme høj.
Oprindeligt har langdyssen været helt op til 35 meter lang, men dyssen er blevet temmelig medtaget af pløjning, afgravning og stenplyndring. Allerede i Nationalmuseets hærredsberejsning fra 1875, beskrives det, at der særligt i langdyssens nordlige ende var fjernet en del.
Dyssekamrene er placeret i midten af langdyssen, det ene med en imponerende dæksten. Dyssekamre har, i modsætning til jættestuekamre, ikke en gang som når helt ud til randstenene.
Om dysserne har været dækket af jord, eller som her, blottede, diskuteres stadig i arkæologien, og formentligt har både dækkede og udækkede dysser været opført.
I hver ende af langdyssen er der opført en jættestue. De har begge et større, mangekantet kammer, som har været dækket af flere dæksten, og en gang ud til kanten af langdyssens randsten. Jættestuerne var altid dækket af en jordhøj, som det f.eks. kan opleves i den restaurerede jættestue ved Hulbjerg, syd for Bagenkop.
500 meter fra dyssen kan du gå en fin tur på 1,1 km rundt i Humble Byskov.
Gå på opdagelse i flere skjulte fortællinger fra Langeland på www.langeland.dk/fortid.
Projektet Langelands Skjulte Fortællinger er støttet af Friluftsrådet og udarbejdet af VisitLangeland og Langelands Museum.