Oprindeligt lå der syv høje på det lille næs ved Tryggelev Nor, men agerdyrkning de seneste par århundreder har betydet, at kun tre er bevaret i dag. Sådan er det gået med tusindvis af gravhøje i de danske landskaber, da gravenes sten udgjorde en nemt tilgængelig ressource af byggematerialer til gårde og kirker.
Gravhøjene fra bronzealderen var bygget af græstørv og kunne derfor gradvist udjævnes med ploven når markerne omkring højene blev pløjet. Den næringsrige muld var et kærkomment bidrag til markens afgrøder og det var derfor god fornuft for bonden hvert år at trække ploven lidt længere op ad højens sider, indtil udjævningen var fuldendt. Særligt ved indførelsen af svingploven gik det hårdt ud over antallet af gravhøje. Mange af gravhøjene er også i tidens løb blevet plyndret for oldsager, som kunne indbringe en god mønt hos samlere.
Ved de nationale registreringer af fortidsminder i Danmark i midten af 1800-tallet, blev der ved Trehøje registreret fem gravhøje, men kigger vi længere tilbage til de tidligste præcise kortlægninger af landbrugsjord i kongeriget, i dette tilfælde fra 1810, ses ikke mindre end syv gravhøje på næsset. Af storhøje fra bronzealderen, som disse ved Trehøje, kendes ca. 20.000 i Danmark, men det er kun en brøkdel af hvad der har været engang. Et skøn er, at kun hen mod ¼ af gravhøjene er bevaret. På den vis er området ved Trehøje sluppet billigt og vi kan i dag nyde højene som monumenter fra vores forhistorie.
Storhøjenes fugtige og kølige indre har bevaret mange af de grave, som i sin tid blev lagt i højene. Én høj kan gemme flere grave, både kistegrave hvor de døde er lagt i kister af udhulede træstammer, eller urnegrave nedsat i højenes sider.
Fornemme gravgaver blev sendt med de døde i graven. Gaverne var som oftest smykker og våben af det dyrebare materiale bronze, hvor råmaterialerne skulle hentes til landet via et handelsnetværk gennem Europa fra Middelhavet. Bronzen blev lavet til mange forskellige genstande, både redskaber, våben og smykker, men også rituelle genstande som luren blev fremstillet af bronze.
Luren er et blæseinstrument som mange steder i Danmark er blevet ofret ved mosenedlæggelser. Der er derfor ingen tvivl om, at de har været en vigtig del af ritualet ved moseofringer.
Projektet "Skjulte Fortællinger i Langelands natur" er støttet af Friluftsrådet og udarbejdet af VisitLangeland og Langelands Museum.