Langdysserne er opført i starten af bondestenalderen, i perioden fra 3800-3200 f.v.t. Det diskuteres stadig blandt arkæologer, om dysserne har været dækket af jord, eller som her ved Nørreballe Nor, blottede. Men én ting er sikkert: gravlæggelserne i og omkring dysserne har været omgærdet af mystiske ritualer, religiøse handlinger og dybt komplicerede gravlæggelsespraksisser.
Den imponerende række af randsten er over 40 meter lang, men har muligvis været endnu længere. Ligesom ved mange af øens andre fortidsminder, er nogle af stenene i dyssen blevet fjernet og brugt til omkringliggende byggerier. Allerede i 1875 var dækstenen på gravkammeret fjernet. Langdyssen blev tinglyst i 1910 gennem aftale med gårdejer Peder Nielsen og er hverken blevet udgravet eller restaureret siden.
Gravkammeret er bygget af 3 store bæresten og har oprindelig haft en enkelt meget stor sten som loft. Arkæologisk forskning viser, at i bondestenalderens gravlæggelsespraksis indgik de afdøde i mange forskellige ritualer. Den afdøde blev ofte først placeret i dyssens kammer, når liget var fuldt skeletteret. Flere gange er kun dele af den afdøde blevet begravet og sandsynligvis er de resterende knogler indgået i ritualer andre steder.
1 km længere mod syd ad Nørreballevej kan du følge stien fra vejen ned til Nørreballe Nor. Her venter en flot gåtur langs vandet og over broer frem til den pumpestation der tidligere tørlagde noret.
Gå på opdagelse i flere skjulte fortællinger fra Langeland på www.langeland.dk/fortid.
Projektet Langelands Skjulte Fortællinger er støttet af Friluftsrådet og udarbejdet af VisitLangeland og Langelands Museum.