Skovsgaard Mølle

Arkitektur og byrum

Skovsgaard Mølle er fredet og kan besøges i ferieperioderne.
Møllen hører under Naturdestination Skovsgaard, som kan oplyse om møllens åbningstider.

Brænd i den oprindelige mølle

Da den forhenværende mølle brændte ned, var brandårsagen officielt at møllen var løbet varm, men mølleren var dog overbevist om, at branden var blevet påsat. Den velhavende møller mente at han var blevet offer for misundelse, specielt efter at have modtaget trusselsbreve.

Den forhenværende stubmølle var også brændt tilbage i 1834, og det er formodet at det var en meget lille mølle, siden den kun var forsikret for 400 rigsdaler. 

Den nuværende mølle

Erstatningen til den nedbrændte mølle blev bygget i 1904, og har fået gangtøj af jern, hvilket var meget typisk for møller i denne periode. Sigterne er placeret på et loft over kværnen, til fordel for broloftet under kværnene, hvilket er ret utraditionelt i forhold til andre møller af denne slags. Man måtte derfor benytte elevator til at transportere malegodset op til sigterne. Indtil 1950 var møllen i drift.

Senere har møllen fået restaureringer i 1984 og igen i 2003, efter en storm i 1999 havde revet en vinge over og forvoldt andre skader.

Kilder:
"Møller og møllefolk - på Langeland af Ole Mortensøn og Hans Larsen

Indhold er leveret af VisitLangeland
visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 14/02/2024 14:54

I nærheden