En af de personer, som var med til at forme Grundloven i 1849, var oberst Anton Frederik Tscherning (1795-1874). Tscherning afskyede det enevældige system, hvor han især kritiseret dens undladelser og forsømmelser, og i årene op til 1849 var han formand for ’’Bondevenners selskab’’, som bl.a. arbejdede for bedre folkeoplysning, almindelig værnepligt og selveje til fæstebønderne.
Tscherning ønskede bondereformer, som skulle være videreført med hoveri- og fæsteafløsning, så frie bønder kunne dyrke deres egen jord. Formålet med dette var, at Tscherning mente dette ville skabe et stærkere folk og dermed en stærkere stat. Tscherning var i den grad med til at sætte et tykt fingeraftryk på den første Grundlov.
Den rolle som Tscherning havde for Grundloven og den menige befolkning kan ikke undervurderes, hvilket kan ses på stenen, som blev rejst i 1883, der blev rejst til ære for Tscherning, hvor han med rette kaldes for ”Det store menige Folks Talsmand – den politiske Ligheds Forsvarer indtil sin Død. Menigmand for hele Landet reiste denne Steen”.