Man kan blive ramt af tidselfeberen

Øvrige aktiviteter

Plantekunstprojektet Tidselkorridoren, skabt af den samske kunstner Lotte Buur, er en grøn oplevelsestur gennem en korridor af tidsler, insekter og grøftekantsblomster. Det er også et sted, hvor man mødes til dybe snakke, med følelsen af sammenhold og i den fælles kamp mod en Kattegatbro over Samsø.

Af Mie Petri Lind

Tidselkorridor mod motorvejskorridor
Ved Nørreskifte, syd for Ballen Færgehavn, skæres én af Samsøs marker igennem af en bugtet sti, som fører fra vejen og helt ned til kysten. ”Tidselkorridoren” er navnet på Land Art-projektet, som er et sammensurium af biodiversitet, æstetik og bromodstand.

Bag Tidselkorridoren står den samske kunstner og keramiker Lotte Buur samt et hold af frivillige. Siden 2004 har Lotte boet og arbejdet på Samsø – øen, som hendes far stammer fra, og hvor hun selv er kommet på ferier hele sit liv. ”Det er jo på sin vis en lille verden: keramik, haven, Samsø. Men der er så meget i det. Det er så indholdsrigt,” fortæller Lotte, som i sin kunst ofte har arbejdet med naturen og dens forgængelighed som tema.

At hun skulle lave land art – altså et stedsspecifikt kunstværk skabt i landskabet – var en naturlig konsekvens af forslaget om en fast kattegatforbindelse over Samsø: ”Idéen til Tidselkorridoren opstod, da de første tegninger af mulige linjeføringer for en motorvejskorridor over Samsø blev offentliggjort. Pludselig blev det meget visuelt og konkret, at lige meget hvor man lægger en motorvej, vil det være ødelæggende. For naturen og for lokalsamfundet. I det hele taget vil dét at lave en bro til Samsø betyde, at ø-samfundet ikke længere vil være et ø-samfund,” forklarer Lotte, som med sin kunstneriske praksis ville vise sin modstand og skabe noget, som kunne vække tanker og følelser: ”Jeg kan noget med jord og planter og kunst. Det ville jeg gerne bruge til at skabe et værk, som kan give en oplevelse af noget af det, der vil forsvinde, hvis en motorvej over Samsø bliver realiseret.”

Som gruppen bag Tidselkorridoren skriver i folderen om projektet: ”I bromodstanden er Tidselkorridoren med til at repræsentere roen, langsomheden, landskaberne, landevejene, grøftekanterne og alt det levende omkring os, det er et sted, hvor kunst og landskab mødes. Og så stikker den!”

Den larmende, smukke tidsel
Og ja – de stikker, de tidsler! Og langt de fleste haveejere har et ganske anstrengt forhold til de drilske planter, som er så svære at komme til livs – det havde Lotte også. Så hvorfor netop en korridor af tidsler? Svaret findes i Lottes have: Her havde en kæmpe tidsel sået sig selv midt i staudebedet. ”Den larmede,” fortæller Lotte, ”men jeg fik også øjnene op for dens skønhed – og dens evne til at forstyrre.” Det blev startskuddet til en undersøgelse af tidslen, dens egenskaber og historie. ”Tidslen er kontroversiel – både landmænd og haveejere bekæmper den. Den er ubehagelig og ustyrlig – det har vi ikke rigtigt plads til i vores samfund. Selv når vi har ’vild med vilje-haver’, har vi det svært med tidslen. Men jo mere jeg undersøgte tidslen, jo mere interessant blev den – den indeholder næring til dyrelivet, bruges medicinsk og har også historisk været brugt som symbol for forsvar og modstand,” fortæller Lotte og tilføjer med et smil: ”Man kan blive ramt af tidselfeberen! Det ville da være dejligt, hvis folk fremover vil have en tidsel stående i forhaven.”

Lotte begyndte at samle frø til korridoren – mange af dem stammer fra Samsø, men ikke dem alle. Den består af både vilde og ikke-vilde tidsler samt mandstro og knopurt. Værket er anlagt, så farver, størrelser og strukturer komplimenterer hinanden og giver en stærk æstetisk oplevelse, mens sammensætningen af planter sikrer gode forhold for biodiversiteten. Der er også tidsler, som ikke får lov at vokse i Tidselkorridoren, f.eks. agertidslen, som af hensyn til det omkringliggende landbrug ikke er sået.

”Det er spændende, hvad det gør for biodiversiteten – der er masser af insekter og fugle, og det vil da være fantastisk, hvis markens ejer, som har frøproduktion, der skal bestøves, kan få noget ud af den øgede biodiversitet, som værket medfører,” fortæller Lotte.

Ukrudt og sammenhold
Selvom det var Lotte Buur, som fik idéen til Tidselkorridoren, er hun bestemt ikke alene om den. Et hold af frivillige har helt fra den spæde start hjulpet med at så, luge og passe det voksende værk. I det første år, hvor de små planter skulle plantes efter en sirligt optegnet plan, mødtes de frivillige i korridoren flere gange om ugen for at luge. Ikke mindst planten sort natskygge var ved at tage pusten fra holdet af frivillige: ”Vi var totalt smadrede og havde ondt i hele kroppen” husker Lotte. Faktisk var – og er – det af og til svært for Lotte og resten af gruppen ikke også at komme til at fjerne tidslerne fra korridoren, når de luger. ”Det er så indgroet i os havemennesker, at tidslen er uønsket, så man kommer nemt til at luge dem væk per automatik. Men vi er alle kommet til at holde af tidslerne. Det er tankevækkende, at man kan ændre opfattelse af noget, bare ved at flytte lidt rundt på det.”

Fælles for de frivillige er, at Samsø har en stor betydning for dem, og at de værner om øen – derfor ligger arbejdet med Tidselkorridoren dem på sinde. Alle tager ejerskab over projektet, og der er opstået et stærkt sammenhold i gruppen. ”Der sker noget særligt, når man går sammen og arbejder fysisk. Det sætter gang i nogle andre snakke, og der bliver åbnet op om mange ting,” fortæller Anne, som er en af de frivillige. ”Tidselkorridoren er blevet et sted, hvor man mødes – også når der ikke skal arbejdes og luges. Et fysisk sted, hvor bromodstanden er blevet konkret,” supplerer Lotte.

I den foranderlige tidselkorridor mødes kunst og landskab og der opstår sammenhold og debatter. Fra stien er der panoramaudsigt over det åbne hav mod øst med Røsnæs i horisonten – sådan skal det helst blive ved med at være.