Karl-Johan og Edith holdt strandbryllup på Samsø: ”Det var magisk”

Øvrige aktiviteter

Personligt, intimt og deres helt eget. Ægteparret Karl-Johan og Edith Wolder Ejlersen fik alle deres drømme opfyldt, da de placerede deres bryllup i eventyrlige omgivelser på stranden ved Langør.

Af Allan Priess Poulsen

Et 48 timer langt weekendbryllup i 23 graders solskin tilsat en lille, let brise fra havet. Vielse på stranden af to barndomsvenner, der forelskede sig i hinanden som voksne. Og en fest helt efter brudeparrets hoveder på et sted fuld af minder og afsluttende med solopgang på stranden.

Det meste sad lige i skabet, da Karl-Johan og Edith Wolder Ejlersen blev gift en junidag på Samsø i 2023 – og det, der ikke gjorde, druknede heldigvis i kærlighed og bryllupsglæde på stranden ved fiskerlejet Langør på Samsø.

”Det var magisk. Helt eventyrligt. Min mor havde syet min brudekjole, og vores vielsesringe var smeltet om fra ringe, der går mange generationer tilbage i familien. Det hele var så fint. Der var nogle små praktiske bump på vejen, men jeg har nærmest allerede glemt, hvad det var, fordi de blev overskygget af alt det, der gik godt. Hele stemningen af et bryllup i det fri var fantastisk,” siger 27-årige Edith og bliver sup pleret af sin mand, Karl-Johan på 28.

”Vi havde gjort meget for at gøre brylluppet intimt og personligt. Og fordi vi er unge og ikke havde verdens største budget, var der ret mange involveret i at hjælpe til på den ene og anden måde. Der blev virkelig trukket i mange tråde for at skabe den fedeste fest nogensinde. At se alt det lykkes, var en ret vild oplevelse. Det vi var på en ø, satte også sit klare præg på oplevelsen. Vi havde en hel weekend sammen med vores bryllupsgæster startende med fælles aftens mad om fredagen. Det føltes nærmest som en lillefestival og betød, at vi kunne dele oplevelsen med vores gæster i meget længere tid end normalt,” siger Karl-Johan.

Et utraditionelt møde
Sammen med sin familie er han igennem hele livet kommet på Samsø. Faktisk i præcis samme sommerhus, som dannede rammen omkring bryllup pet. Parret blev tilbudt at låne sommerhuset, som dog var alt for småt til at kunne huse de omkring 80 mennesker, der stod på gæstelisten. Derfor lejede de et stort cirkustelt, som med lethed kunne rumme hele flokken. Ligesom de medbragte en kølevogn og en toiletvogn og trak på deres netværk blandt både familie og venner og venlige sjæle på Samsø.

”Vi stod med alle mulige udfordringer, fordi vi var 80 mennesker omkring et lille sommerhus med plads til 10 overnattende gæster. Derfor havde vi brug for hjælp og blev mødt med en helt enorm hjælpsomhed fra vores gæster og øens virksomheder og beboere. Det var meget rørende,” fortæller Karl-Johan.

Rørende er ligeledes historien om, hvordan bru deparret mødte hinanden. Det skete allerede i 14-15 års-alderen, da Ediths mor og Karl-Johans bonusmor tilfældigvis fik deres heste opstaldet samme sted og blev veninder. Kvindernes familier blev hurtigt involveret i venskabet – blandt andet via en fælles familieferie i Grækenland. De to teenageres relation var til at begynde med udelukkende venskabelig, men endte knap 10 år senere med forelskelse og ef terfølgende altså bryllup.

Øens mange fordele
Brudeparret fremhæver i dag især intimiteten og en stor fællesskabsfølelse forbundet med brylluppet, der begyndte allerede fredag middag og sluttede søndag eftermiddag. Ifølge brudeparret bundede den særlige stemning blandt andet i, at gæsterne var isoleret på en ø, hvilket bragte flere fordele med sig. Blandt andet at ingen skulle køre hjem, bestille en taxa eller bekymre sig om morgenfriske børn dagen derpå. Derimod boede alle i skøn forening i telte omkring sommerhuset og delte en stor oplevelse i smukke omgivelser.

”Alle havde ligesom fri til at feste og fejre og var bare rigtig meget til stede i nuet. Der var ingen, der spekulerede på, om de skulle i 7-Eleven på vejen hjem, nå et tog eller noget som helst an det. Det gjorde noget rigtig godt for stemningen. Efter at have festet hele natten endte Karl-Johan og jeg med at tage tæpper ned på stranden for og se solopgangen. På det tidspunkt var der stadig nogen, der dansede,” fortæller Edith.

”Bagefter kunne jeg se på Instagram, at man ge gæster havde været rundt at opleve øen i løbet af weekenden. Der var billeder fra Issehoved, Nordby Bakker og Ballen. Personligt var jeg rigtig glad for på den måde at kunne dele Samsø med familie og venner, fordi jeg altid har fortalt dem meget om mine oplevelser på øen,” siger Karl-Johan.

Indhold er leveret af VisitSamsø
visit@samsoe.dk
Sidst opdateret d. 01/07/2024 10:13

I nærheden