Rømøs største ferskvandssø.
Projektets formål er at skabe en naturperle til gavn for især fugle og padder på nordenden af Rømø, hvor der i dag ikke er større arealer med ferskvand.
Med den kystnære placering midt i Vadehavet og med Vadehavets meget store fugle forekomster, forventes det, at det kommende naturareal med søen, småøer, bekkasinskrabene og engene, vil tiltrække mange fugle.
Blandt kommende ynglefugle i området forventes bl.a. skeand, knarand, grågås, troldand, fjordterne, havterne, klyde, rødben, stor kobbersneppe, strandskade og vibe.
På sigt vil der måske også kunne komme brushane, engryle, sorthalset lappedykker, lille præstekrave, hættemåger, sandterne og skestork.
Når de store fugletræk kommer til Vadehavet i for- og efteråret, forventes en lang række ænder, gæs og vadefugle, at kunne bruge området som rasteplads, eksempelvis ved højvande i Vadehavet eller kraftig blæst/storm.