Pest eller Kolera

Øvrige attraktioner

I Samsø Museumsforenings nye bog ”Samsø – et sted af betydning” er ”betydning” ment positivt. Betydning kan dog nogle gange være en plage. I artiklen ”Pest eller Kolera” berettes, hvordan Samsøs særlige beliggenhed har medført store omkostninger for øens befolkning.
Af Erik K. Foged, Lis Nymark og Andreas Nymark
Artiklen er et uddrag fra ”Samsø – et sted af betydning”

Fra gammel tid var Samsø et vigtigt forbindelsesled mellem Jylland og Sjælland. Fra Kolby Sten gik færgefart til Horsens og Grenå, og fra Brundby Balle til Refsnæs og Kalundborg. Militært havde konvojeringer af civile skibe i krigstid, såvel rundt i Danmark som til Norge, haft Kyholm Sund som centralt mødested. En fjende, der besatte Samsø, ville herfra kunne gøre dansk skibsfart stor skade, mens omvendt en stærk befæstning af Samsø og dens havne ville betyde et godt tilflugtssted for danske skibe.

I de urolige år i slutningen af 1700-tallet, hvor Napoleonskrigene rasede i Europa, var det lykkedes at holde Danmark neutralt, men i 1801 var krigstruslen fra England overhængende. I Danmark forberedte man sig på et eventuelt angreb. Fæstningsværker blev sat i stand og nye forsvarsanlæg igangsattes. Også Samsø kom på tale.

For Samsøs befolkning var krigstiden en hård belastning. Allerede i foråret 1801 var der optræk til uroligheder på øen på grund af de mange ekstra byrder, der blev pålagt samsingerne. Nok var man vant til at gøre hoveriarbejde for øens ejer, greve Danneskiold-Samsøe, men ikke i en størrelsesorden, som nu blev pålagt øen fra kongens, altså militærets, side. Udskrivning af folk til arbejdet på skansebyggeriet både på Kyholm, Lilleør og Besser Rev, samt udskrivning til Landeværn og Landstorm med eksercits, gav naturligvis problemer for landbruget. Godsforvalter Friis beskrev situationen i et brev til greven sidst i april 1801:

”Imidlertid har jeg længe mærket en stor Gæring under Bønderne og mange er blevne meget mismodige; Thi naar en Mands Karl er udskrevet til Søtjeneste, hans Husmænd ansat ved Kanonerne og til fast Arbejde ved Kyholm, samt selv er Landeværnsmand, skal gaa til Eksercits, skulde sin Tur med Omgangsarbejde, skal bestride de mange Kørsler, ejer ikke noget Mandfolk i sin Gaard eller kan faa nogen for Penge at leje, jeg maa underdanigst spørge, hvad skal en saadan Mand gøre?” Stemningen var ophidset.

En anden sag, der ofte omtaltes i Tingbøgerne de år, var de mange klager over de fremmede soldaters opførsel.

Især husarerne, der var indkvarteret i Ørby, var skyld i mange søgsmål, som sagen om gårdmand Peder Jensen Ladefoged, der ”er bleven nedredet af en Husar i Porten ved hans Gaard, og en krøbling, Kirsten Andersdatter ibid, er bleven mishandlet af en Coporal Bomberg…” og der henvises til tidligere forhør og ”Justitsprotokollen for den militære Jurisdiction på Samsø og Kyholm”.

Den alvorligste forbrydelse i krigsperioden fandt sted i november 1810. En soldat fra det fynske infanteriregiment på Kyholm blev dømt for rovmord på en kvinde fra Agerup. Soldaten Jens Fausing kom for retten i Tranebjerg, og den 13. maj 1811 afsagdes dommen: ”Arrestanten Musketeer af det Fynske Infanteri Regiment Jens Sørensen Fausing bør at have sit Liv forbrudt”. Den 17. juli blev han halshugget på en bakke sydøst for Sælvig.

De dårlige tider i landbruget viste sig nu også ved, at flere bønder opgav deres fæstejorde. I Tingbogen for Samsø Birk kan man 7. april 1812 læse: ”Kontrolleur Egeriis af Ørby mødte og [erkendte] at han opsagde sin Fæstejord til det Højgrevelige Herskab kommende 1. Maj, da han i disse besværlige Tider ej kunde subsistere og i nogle År havde tilsåt meget ved sin Avling, som han ej selv personlig kan drive og dyrke”. Flere andre fulgte ham.

Et erhverv, der ligesom landbruget led under krigen, var skudefarten. Efter 1807 blev livet for skipperne og deres mandskab meget besværligt. Mange skibe blev eksproprieret af hæren til transport af materiel, og på godtgørelse kunne man vente længe. Forsøgte man at snige sig igennem den engelske handelsblokade, kunne det gå som for ”De tre Brødre”, der blev opbragt af englænderne ved Skagen efter en tur til Risør i Norge i foråret 1811. Besætningen blev taget til fange, men skipperen blev dagen efter frigivet og kom via et skib til Tunø hjem til Samsø. De øvrige besætningsmedlemmers skæbne kendtes ikke.