KIRK Gallery fortsætter nu med det ottende gavlmaleri som en del af fejringen af 10 års jubilæum med gavlmaleriprojektet ’Out in the Open’.
Netop ankommet er den højt anerkendte spanske kunstner Manolo Mesa, som i dag er kendt verden over for sine store stilleben gavlmalerier, hvor han i kraft af keramik og porcelæn, ofte fundet på stedet hvor han arbejder, har taget dette gamle håndværk op og ført det ind i en nutidig urban kontekst.
Om værkerne fortæller kunstneren:
”I objekterne finder vi en indbygget mening I sig selv, i kraft af den betydning vi allerede tillægger disse.
Igennem genstandene finder vi en forbindelse med rummet, og de hverdagsobjekter vi bruger, noget fundet, noget arvet, anonymt og samtidig fuld af ord, der indeholder et velkendt tema.”