Street art - Liqen - Kastetvej 26B

Street art og skulpturer

Liqen blev født i Spanien i 1980 og har malet, siden han var barn. Han er meget optaget af mennesket og naturen, og særligt mangfoldigheden af arter har en central plads i hans bevidsthed. Når Liqen dekorerer, er det under et overordnet tema, om den måde vi behandler miljøet og kulturer på. Han har malet gavlmalerier i både Mexico, Italien, England og USA og nu også endelig i Danmark.

Værket blev til under WE AArt 2015. Du finder det i gården bag Cafe Ulla Terkelsen - London på Kastetvej. Du kan også komme ind i gården fra Strandvejen ved Kvickly i Aalborg Vestby.

Læs mere om Liqen....

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 30/08/2022 06:53

I nærheden