På Aalborg Stadsarkiv kan du komme tæt på fortiden og opleve historien bag mennesker, steder og begivenheder i hele Aalborg Kommune. Uanset om du er lokalborger, turist, studerende, slægtsforsker eller blot nysgerrig, finder du et væld af fortællinger i samlingen.
På Aalborg Stadsarkiv finder du alt fra fotografier, film og lydoptagelser til breve, protokoller og digitale arkivalier, der fortæller om livet i Aalborg gennem generationer.
Du behøver ikke vente til dit besøg for at gå på opdagelse. Via arkivets søgeside Søg i Samlingen kan du få adgang til arkivets samling og finde netop de emner, personer eller steder, der interesserer dig.
Her kan du blandt andet finde:
Du vil også støde på det, som vi kalder for arkivfonde, som egentligt er samlinger af skriftligt materiale fra personer, virksomheder, foreninger og offentlige institutioner. På søgesiden finder du registreringer over alle arkivets arkivfonde. Har du fundet en arkivfond, du gerne vil se nærmere på, kan den bestilles fra magasinet til læsesalen via Aalborg Stadsarkivs hjemmeside Aalborg Stadsarkiv.
Samlingen vokser hele tiden. Allerede nu kan du online udforske mere end 40.000 fotografier, næsten 75.000 arkivalier og omkring 3.000 film- og lydklip.
Aalborg Stadsarkiv har åbent alle hverdage, og på læsesalen kan du fordybe dig i både digitale og fysiske samlinger.
Her kan du:
På læsesalen finder du også Aalborg Bibliotekernes lokalhistoriske bogsamling for Nordjylland, vejvisere og telefonbøger. Derudover har du adgang til en række digitale ressourcer, herunder Mediestream og Ancestry.
Aalborg Stadsarkivs medarbejdere står altid klar til at hjælpe dig videre, uanset om du leder efter en bestemt person, en bygning, en begivenhed eller blot søger inspiration til nye historiske opdagelser.
Aalborg Stadsarkiv er ikke kun et sted, hvor historien opbevares. Det er også et sted, hvor den formidles og diskuteres.
Gennem året afholdes der foredrag, historiske arrangementer og oplæg, hvor du kan få ny viden om lokalhistorien og høre forskere og studerende fortælle om deres arbejde.
Hver torsdag kl. 13.00 afholder Danske Slægtsforskere Aalborg slægtscafé på arkivet. Her kan både begyndere og erfarne slægtsforskere få hjælp og inspiration til at finde deres rødder. Læs mere om det her: Aalborg
Find arkivets arrangementsprogram her: Arrangementer | Aalborg Bibliotekerne
Aalborg Stadsarkiv er det kommunale arkiv for hele Aalborg Kommune, men er samtidig også et lokalarkiv for Aalborg by. Vi indsamler, bevarer og formidler både analoge og digitale arkivalier, så kommunens historie kan bevares for fremtidige generationer.
Samlingen omfatter mere end otte hyldekilometer arkivalier, tusindvis af fotografier, historiske film og lydoptagelser samt omfattende digitale materialer. Her findes både dokumentation fra kommunen og arkiver fra virksomheder, foreninger og private borgere.
Læs mere om Aalborg Stadsarkiv...
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.