Den stilrene nyromanske Vor Frue Kirke ligger kilet ind mellem små hyggelige huse og bygninger midt inde i det gamle Aalborg. Da kirken blev opført i starten af 1100-tallet hed den Mariakirken og lå i forbindelse med et Benediktinerkloster i den østlige udkant af byen. I kirkens vestgavl ses stadig en smuk granitportal, som stammer fra det oprindelige kirkebyggeri. Dette betragtes som byens ældste kunstværk.
Den nuværende kirke er fra 1878 og består af apsis og et treskibet skib med korsarme. Gravkapellet og tårnet er det eneste der er bevaret fra den middelalderlige kirke. Da man i 1876 omsider rev den oprindelige kirke ned på grund af ”brøstfældighed”, havde der allerede da været adskillige tiltag til nedrivning.
Kirken har som så mange andre af sin art også været anvendt til begravelser af særligt prominente personer. Fra 1100-årene kender vi endda navnene på to norske kongsemner - Sigurd Slembe og Olaf Ulykke, som grundet deres tætte forbindelser til Danmark, efter deres død blev fragtet til Aalborg, hvor de blev begravet i Vor Frue Kirke. De norske kongesagaer benævner her kirken som ”Mariakirken”. Naturligvis er kirken også blevet benyttet som sidste hvilested for mange af Aalborgs spidser gennem tiden.
Kirken er kendt for at være præget af mange spændende detaljer i dens indre udsmykning. På Aalborg Stifts hjemmeside, er kirkens interiør og tilhørende historie yderligere udpenslet
Kirken er åben hver dag.
Hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00 og lørdage mellem kl. 10.00 og 12.00.
Kirkekontoret er åben i hverdagene mellem 09.00 og 13.00, torsdag tillige mellem 16.00 og 18.00