Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Museer

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseet formidler historien om udviklingen i det danske totalforsvar gennem fortællinger, der blandt andet rummer historien om 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse, Aalborg som Garnisonsby og Den Kolde Krig. I udstillingerne kan du opleve alt fra uniformer, udrustning, og sanitetskøretøjer til våben, jagerfly og de mere tunge skyts.

Museets udstillinger foregår rundt på en ca. 10.000 m2 plads, både inde og ude, men rammen om det store museum er hangaren fra 2. Verdenskrig, der er en fortælling i sig selv – en hangar der blev opført af tyskerne under 2. Verdenskrig, som en del af vandflyvepladsen. Foruden selv at kunne gå på opdagelse rundt på pladsen, har du også mulighed for at tilkøbe en rundvisning.

Kom helt indenfor 

På Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum kan du ikke blot kigge på de mange flotte og spændende udstillingsgenstande – her har du også muligheden for at prøve et utal af ting, berøre nogle af genstandene og komme indenfor i de pansrede køretøjer og jagerfly. Museet tilbyder dermed oplevelser for alle aldre og ikke mindst, et lærerigt indblik i det danske militær. Skulle du få lyst til at tage dele af historien med hjem, kan du besøge museumsbutikken, hvor du kan købe alt fra historiske bøger til byggesæt og brugte militære effekter.

Læs mere om Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum i Aalborg…

Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 15/03/2024 13:40

I nærheden