Springeren - Maritimt Oplevelsescenter

Museer

Med over 600 modelskibe i alle størrelser, masser af fortællinger fra bl.a. Aalborg Havn, Aalborg Værft, Farvandsvæsenet og Søværnet er der nok at gå i krig med.

Kom med ombord

Kravl ind i en over 100 år gammel dykkertank og mærk stilheden eller se gå ombord i en rigtig ubåd, Springeren, den sidste danskkonstruerede og -byggede ubåd. Springeren var i drift helt indtil 1989. I kan også komme ombord på vores motortorpedobåd Søbjørnen, hvor I både kan komme helt ned i bunden eller op på kommandobroen hvorfra du har en fantastisk udsigt over Skudehavnen.

Sjov og leg

Timer af sjov forsvinder mens I går på opdagelse. Prøv kræfter med taljeblokke og se om du er den stærkeste matros. Bliv Limfjordens bedste kaptajn i sejlsimulatoren og se hvor langt du kan sejle skibet, eller skyd skibe ned i spillet Farligt Farvand.

Tag bare madpakkerne med – der er masser af siddepladser både indendørs og udendørs.

Aalborg i miniformat

På det udendørs område kan man bl.a. finde Aalborg Miniby. En flot samling af huse i 1:10 format som fandtes i Aalborg fra 1870. Murstenene er brændt og mørtlet fast som i et rigtigt hus! Find Hjelmerstald, Peder Bjarkes Gade og mange andre spændende historiske huse.

Se åbningstider og læs mere om Springeren i Aalborg...

Parkering

Der er gratis parkeringsmuligheder foran og bag museet langs Limfjorden. Desuden er der en mindre parkeringsplads ved Skudehavnen ud mod Limfjorden. Der er også mulighed for busparkering.

Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 15/05/2024 07:53

I nærheden