Galerie Wolfsen Aalborg

Gallerier og kunsthaller

Galerie Wolfsen er for alle, både landets førende samlere og folk, der kommer lige ind fra gaden. Og fra forår til vinter byder galleriet på udstillinger med etablerede og kommende stjerner.

Galerie Wolfsen råder over mere end 650 kvadratmeter, som løbende bliver fyldt med malerier, skulpturer, glas, keramik, foto, grafik og meget andet. Galleriets kunstnere er en blanding af etablerede navne som Kaspar Bonnén og Ole Ahlberg og talenter fra bl.a. Danmark, Norge, Tyskland, Italien, Ungarn og Rusland.

Galerie Wolfsen er for alle

Alle udstillinger og ferniseringer er offentlige og med gratis indgang. Undtagelsen er de lukkede arrangementer, som ind imellem arrangeres for eksempelvis firmaer og kunstforeninger. Galerie Wolfsen arbejder efter en filosofi der siger, at der skal være plads til både det sjove, dekorative, spændende, forargende og udfordrende. Der arbejdes derfor også med mange forskellige kunstnere.

Er du på jagt efter noget dekorativt til væggen derhjemme, så er der prismæssigt noget for alle. Derfor kan du finde både store og små tegninger, kanvas, kendte og (endnu) ukendte kunstnere, samt masser af fantastisk grafik.

Læs mere om Galerie Wolfsen i Aalborg...

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 10/03/2022 08:54

I nærheden