Sct. Olai Kirke

Kirker og klostre

Kirken blev rejst af Magnus den Gode, konge af Danmark 1042-47 og søn af Kong Olaf II. Den nuværende Kampstenskirke er dog 100 år yngre end Kong Magnus, men i 1966 fandt man under en restaurering sikre spor efter en træbygning under kirkens gulv.

Kirkens kor og kirkeskib er opført i romansk stil. Våbenhusets byggestil er sengotisk og er fornyeligt restaureret. Inde i kirken har man på væggene af kirkens kor og kirkeskib fundet spor efter kalkmalerier, med de er alle blevet dækket til og hvidkalkede. Døbefonten er ny, men selve dåbsfadet er fra omkring 1600. Alteret er fra udgangen af 1500 tallet med ændringer fra tidligt i 1700 tallet. Fra 1910 til 1976 havde kirken et andet alter, et maleri af Axel Hou. Dette hænger nu, på den nordlige væg. Prædikestolen er fra 1604 og et Renæssanceværk udført af Niels Ibsen, snedker og billedskærer.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Hjørring
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 04/04/2020 08:14

I nærheden