Buster af driftige borgere hører 1800-tallet til og fortæller noget om byens selvforståelse.
Christian Høygaard Nielsen var en sådan skikkelse, og hans betydning for byen var meget omfattende: Han drev købmandshandel med skudehandel på Norge, og blev i 1837 medlem og senere formand for byens første borgerrepræsentation. Han tog initiativ til anlæggelsen af landeveje til Frederikshavn og Løkken, han var en af stifterne bag Dampskibsselskabet Vendsyssel og Hjørring Diskonto-Bank, han stiftede Hjørring Amtstidende og oprette byens første bibliotek.
Han opnåede tillige at blive konsul for Sverige-Norge, Holland, Belgien, Rusland og Tyskland.
Andreas Poulsen har skildret denne driftige mand som en både myndig og imødekommende herre, der skuer ud over ”sin” by.