Skallerup Strand

Strande og udendørsbade

Sandstrand ved Skallerup Klit, som byder på fine badeforhold. Stranden ved Skallerup Klit ligger i tilknytning til en række høfder ved feriecentret. Badeforholdene er fine, og man skal ikke lade sig skræmme af det til tider mørke sand. Det skyldes ganske enkelt mineralforekomster i havet på denne strækning. Stranden indbyder til aktiviteter og vandreture og her er gode muligheder for strandfiskeri.

Kysten nord og syd for Lønstrup eroderes af havet. Ved storm fra vest bortskylles store mængder sand, der føres med strømmen nordpå. Ved selve Lønstrup og ved Skallerup Seaside Resort er der kystbeskyttelse, men syd og nord herfor rykker kysten årligt 1 meter eller 2 mod øst.

Sandet ved Skallerup er utrolig specielt, og det kaldes også for tungsand. Det har en mørk farve, som skyldes at det indeholder jernholdige mineraler langs strækningen. Folk kan tro det indeholder olie og altså er forurenet, men det er det ikke, og det er derfor ikke farligt.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Lønstrup
info@loenstrup.dk
Sidst opdateret d. 10/06/2021 12:45

I nærheden