Tornby Strand

Strande og udendørsbade

Tornby Strand er en af områdets bedste strande og her får du oplevelser uanset årstid, både når sommersolen bager og opfordrer til at bade i de kølende bølger, og når blæsten rusker i en, og skumsprøjtet fyger om ørerne.

Om sommeren er sikkerheden i top på Tornby Strand, da Trygfondens Kystlivredning fra uge 25 til uge 33 opstiller et livreddertårn. Tårnet er bemandet hver dag fra kl. 10.00 til 18.00

Det er tilladt at køre på stranden, hvilket gør det nemt at pakke bilen og køre direkte til vandet.

Sammen med andre nordjyske kommuner indførte Hjørring Kommune i 2015 det Hvide Badevandsflag, som garanterer gode faciliteter og badevand af høj kvalitet. 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Hirtshals
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 14/06/2022 12:04

I nærheden