Vendsyssels Kunstmuseum - Ditte Ejlerskov - Stormens Ekko

Kunstnere og kunsthåndværkere

I udstillingen Stormens ekko inviterer samtidskunstner Ditte Ejlerskov (f. 1982) os ind i et sanseunivers af lyd, video, maleri og skulptur. Udstillingen fokuserer på den ro, der opstår, når stormen har lagt sig, bølgerne er stilnet af, eller en kaotisk hændelse er overstået. Ved at lægge sig på udstillingens sanse-tæpper, lytte til en meditationsguide eller se de farvemæssige modpoler mødes i malerierne tages hele kroppen med i oplevelsen.

Ditte Ejlerskov tager afsæt i sine egne oplevelser og erindringer om ha-vets mægtige kræfter, som hun kender fra sin opvækst i Vendsyssel, hvor skibsforlis og bølgernes opskyllede efterladenskaber hører med til barndommens minder.

Til udstillingen skaber Ditte Ejlerskov desuden en række nye værker, bl.a. en bronzeskulptur af den nordiske gudinde Ran, havdybets og bølgernes gud, der med sin positur danner en rolig bølge. For Ejlerskov repræsenterer Ran havets urkræfter, som både er livgivende og fare- truende. Ran skabes også i virtuel form som ’Augmented Reality’, der kan tages med hjem og slippes løs hvor som helst.

Ditte Ejlerskov. The Standing Fight (Raw Grey), 2022.
3D-print, 22 x 14 x 14 cm.
Vendsyssel Kunstmuseum.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Hjørring
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 30/01/2025 12:45

I nærheden