Næsehorn

Street art og skulpturer

Tung og kluntet har næsehornet lagt sig til hvile midt i skolegården. Man skal dog ikke tage fejl, de årvågne øjne ser alt.

Sven Bovin skabte en lang række dyreskulpturer, og han var især optaget af de eksotiske dyr, som vi ellers kun møder i zoologisk have eller på zoologisk museum. En mammut, en dresseret bjørn – og et næsehorn.

Måske er næsehornet lidt fremmed for hverdagen i Tårs, men hornene, pandebrasken og den brede ryg indbyder til en klatretur, og skulpturen hører naturligt hjemme i skolegården, hvor den er til glæde og gavn hver dag.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Hjørring
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 04/04/2020 08:14

I nærheden