Kunsten på P. Nørkjærs Plads er set gennem professor Bjørn Nørgaards sind, skabt af jordens grundelementer, sten og vand. Kunstværkets helhed udtrykker både kristendommen og den nordiske mytologi. Kraftcentret er den kæmpestore granitblok, hvor den 2-hovedet Midgårdsorm, båret af seks broncefigurer (verdenskortet) symboliserer menneskets dobbelthed.
Midgårdsormen spyer sin gift ud over Loke, mens Sygum prøver at fange giften i et fad. I fontænen står en kristen præst/hyrde, sammen med de nordiske mytologiske guder. Fontænen omkranses af 13 kvinde- og mandsfigurer, med den forgyldte Kristusfigur, som et strålende midtpunkt. Vandløbet ned gennem hele pladsen, er havets vej gennem livet, med de små granitsøjler, som tilværelsens faste holdepunkter. Den 4,5 m. store obelisk er Herskeren, afkortet i toppen, for at begrænse magten. Bronzehovedet på toppen kan være Johannes Døberen, Judas eller os selv. For den handlende, beskueren, giver pladsens ophøjede ro lejlighed til at stoppe op en stund og grunde over tilværelsens mangfoldighed, konflikter, løsninger, tro og håb for en fremtid, hvor handel og kunst vil fortsætte hånd i hånd, til vederkvægelse for sindet.