I biografen kan du også nyde de mange gode gamle klassikere, der fortjener en tur mere på det store lærred.
De 8 sale er udstyrede med lækre luksusstole. Den niende sal, 4DX salen, hvor du ikke kun ser filmen, men også mærker den, kræver en helt særlig stol. Denne stol kan bevæge sig fra side til side, op og ned, give små puf i ryggen, vibrere og agere uvejr med vind- og vand effekter.
Inden filmen har du mulighed for at nyde en kop kaffe, et glas vin eller lignende i den hyggelige café. Biografen har også en stor, velassorteret slikbutik, hvor du både kan få popcorn, sodavand og bland- selv slik til filmen.