Kunsthal Aarhus er et udstillingssted i Aarhus, hvor du kan opleve kunst, samtidskunst og skiftende udstillinger, lyse gallerier, café, butik og en skulpturpark midt i byens kulturelle bymiljø.
Kunsthallen råder over 1000 kvadratmeter udstillingsrum fordelt på fem gallerier. Det giver god plads til både soloudstillinger, større profiludstillinger og kulturelle events på tværs af kunst, musik, film og litteratur.
Kunsthallen præsenterer både nye tendenser og etablerede kunstnere inden for dansk og international samtidskunst og viser en mangfoldighed af værker lige fra malerier og skulpturer til videokunst og installationsværker.
Men Kunsthal Aarhus er meget mere end en portal ind i kunsten og samtidskunsten. Alene placeringen i den urbane midtby, gårdhaven med den omkringliggende park og den karakteristiske bygning, som blandt andet er kendetegnet ved sine smukke lyse gallerier med højt til loftet, gør kunsthallen til et besøg værd.
Grundlagt i 1917 er Kunsthal Aarhus en af de ældste kunsthaller i Danmark og Europa. Bygningen er oprindeligt designet af arkitekt Høeg-Hansen og senere udvidet især af C.F Møller arkitekterne i 1990'erne og 2000'erne for at nå frem til den form den har i dag.
Se program og udstillinger i 2026
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.