Riis Skov

Naturområder

Enestående udsigt

En tur i Riis Skov byder på en formidabel udsigt over Aarhus Bugt, Mols Bjerge og byens nyeste kvarter, Aarhus Ø, hvor moderne arkitektur skyder op. Skoven ligger inden for gå-afstand fra det meste af byen og er et ideelt sted at planlægge en aktiv dag. Skovens formål er at være et grønt rekreativt område for byens borgere. Du er velkommen året rundt og døgnet rundt.

Riis Skovs historie

Dronning Margrethe den 1. fastlagde i 1395 afgrænsningen af bymarken, og den sydlige del af Riis Skov overgik til Aarhus by. Den nordlige del af skoven blev skænket til byen i 1542 af Kong Christian den 3.

Løberuter i skoven

Rød løberute ca. 3,3 km, Gul løberute ca. 4,7 km. 
Startsted ved fitnessredskaberne i syd for begge løberuter.

Se ruterne her.

Hundeskov

 En del af Riis Skov må bruges som hundeskov, hvis hunden er under kontrol. Hundeskoven ligger langs Dronning Margrethes Vej. Der er skilte i skoven.
Det er muligt at parkere for enden af Skovvangsvej, hvor den møder Dronning Margrethes Vej.

Mere information om friluftslivet i Aarhus

Skove i og omkring Aarhus
Forslag til vandreture i Aarhus-området

Se, hvad andre deler på Instagram

#riisskov #visitaarhus #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 05/12/2023 11:28

I nærheden