Bag Apotekergaarden ligger Apotekergaardens lægeurtegård, et levende herbarium. Den er føjet smukt ind i den oprindelige apotekerhave, der i dag fremtræder som en oase i byen med 3 bænke, så man har mulighed for at sidde og betragte den smukke bygning lidt på afstand, og nyde den smukke have.
Apotekergården ligger i forbindelse med Løveapoteket, en bygning fra 1853 tegnet af Kgl. bygningsinspektør M.G. Bindesbøll. Bygningen er udført i hollandsk renæssancestil med rød mur og detaljer i sandsten. Indvendig rummer apoteket mange spændende historiske detaljer, såsom Anetavle, gamle mortere og apotekerkrukker.