Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Holmegaard Gods

Slotte og herregårde

Holmegaard Gods har en sjældent bevaret hovedbygning i bindingsværk. På godset ligger også Skovridersalen, der kan danne ramme om blandt andet fester, møder, kurser og konferencer.

Holmegaard Gods hovedbygning er en af Danmarks meget få bevarede herregårds hovedbygninger i bindingsværk. Hovedbygningen, der er kategoriseret som et af skandinaviens mest bevaringsværdige bygningsværker, er opført i år 1635. Bygherren var Claus Daa, som samlede gården efter at den havde været delt i næsten hele 1500-tallet. I 1801 kom herregården til slægten Danneskiold-Samsøe, i hvis eje den fortsat er. I 1825 grundlagdes det kendte Holmegaard Glasværk, som nu er udskilt fra godset. Holmegaard Gods ejes af Christian Danneskiold Lassen og omfatter ejendommene Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde godser.

På Holmegaard Gods er det muligt at leje den smukke Skovridersal til festlige lejligheder for både private samt virksomheder. Derudover arrangerer godset også: møder, kurser og konferencer, udstillinger m.m.

Under Holmegaard Gods hører bl.a. den over 500 hektar store Holmegaard Mose, der med sin smukke og særegne natur er et af de meget spændende naturområder på Sjælland. 

Der er kun adgang til slotsparken efter aftale, og besøg kan arrangeres efter aftale for større grupper. For guidede rundvisninger kontakt venligst Holmegaard Gods.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 24/09/2026 07:01

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen