Samling af sjældne fyrre- og nåletræer fra store dele af verden. Anlagt i årene 1890-1920. Området talte over 100 sorter, som dengang var møntet på skolebrug, men også som et forsøgsområde for at finde egnede fyrre- og nåletræer til skovbrug.
Området tilhører Herlufsholm Gods og grænser desuden op til Rådmandshaven, der er et skønt naturområde med et rigt fugleliv. I dag findes der ca. 60-65 forskellige nåletræsarter tilbage i Herlufsholm Pinetum.