Marianne Johansen Art
Hos Galleri Charlie i centrum af Næstved udstiller Marianne Johansen Art sine egne værker.
Du kan se hvilke billeder der er til salg på hendes hjemmesiden og følg med på Facebook og Instagram.
Galleriet er åbent efter aftale.
Tekst om Marianne Johansen skrevet af Kirsten-Marie Hedeland, gallerist og kunstskribent
Med sorte silhuetter og knald på farverne giver Marianne Johansen sig i kast med at eksperimentere og lege. Der afprøves og skabes i en lystig leg, kan gå i alle retninger.
Marianne er ikke en kunstner, der fastlåser sig selv i et bestemt udtryk eller en bestemt fortælling. Flere teknikker og stilarter prøves af lige fra de farverige og figurative pop art-inspirerede billeder, hvor hele farvepaletten er repræsenteret og til de ligeså farverige abstraktioner. Derved kendes grænsen, og der kan så skubbes rundt med den.
Der lægges ikke nogen egentlig fortælling eller handling i hænderne på os. Vi kan tværtimod selv gå på opdagelse og hente lige præcis det ud af billedet, som vi ser. I billederne oplever vi personerne helt tæt på og som regel i samspil med forskellige dyr. I Mariannes motivverden mødes mennesker og dyr på en lidt surrealistisk måde, og det sætter gang i tankerne og den frie fortolkning.
Mariannes tilgang til maleriet er som styret af lyst og stemninger. Hvad er jeg lige i humør til at male i dag? Hvad har jeg lyst til at fortolke og fortælle i dag? Hvad kommer til mig? Det er lige dét, der kommer indefra, der som en eksplosion havner på lærredet.
Det kan være et udsnit fra den enlige solodanser, som betager med sin stille, men alligevel nære dans i en fortolkning af et stykke fra ballettens historie. Musiktekster, der får form og farve og gøres levende på lærredet. Teksterne er ikke blot med som fyld, de spiller en væsentlig rolle i den store sammenhæng og er forbundet med indholdet i billedet og det motiv, der fremtræder.
Der arbejdes ubevidst hen imod at få noget uventet med i maleriet, noget uforudsigeligt – en form for surrealistisk surprise, der pludselig dukker op og fordrejer billedet, og så er vi tilbage ved begyndelsen, hvor legen tager over, og det kan gå i forskellige retninger. Ingen kender dagen, før solen går ned, og Marianne kender ikke sine egne billeder, når hun starter en proces, og når det færdige resultat så viser sig, kan hun ende med at blive overrasket over sig selv.
Der arbejdes ud fra indre fornemmelser, og en fortolkning af én ting kan ende som en medfortolkning af noget helt andet.
Marianne elsker legen, overraskelsen og det at hun kan trylle på lærredet, og det høster beskueren stor fornøjelse af.
