Der er plads til 120 mennesker i kirkerummet, der har en naturlig smuk akustik. Kirken er udstyret med et tyskbygget pibeorgel.
Da man ønkser at bevare naturligheden i kirkerummet er alle musikarrangementer i Maria Hjerte Kirke akustiske. Der er dog højtaler- og teleslyngeanlæg til tale.
Du har mulighed for at blive viet i Maria Hjerte Kloster og efterfølgende fejre bryllupsfesten på det nærtliggende Sostrup Slot.
I kan blive gift i Maria Hjerte Kirke eller udendørs i Lunden med slottet som baggrundskulisse. I skal som udgangspunkt selv have en aftale med en præst eller en anden, der står for ceremonien, men stedet er også gerne behjælpelig med forslag.
I er velkomne til selv at pynte kirken eller Lunden op, men dette kan også bestilles.
Klostergården er overdækket med en glaspyramide, så der i midten af klosteret er skabt en unik pyramidesal til store forsamlinger på op til 300 mennesker (220 spisende gæster ved runde 8-mands borde). Glaspyramiden skaber en atmosfære af orangeri med træer, planter og glastag med direkte udsigt til himmel og stjerner.