Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1592, og maleriet er fra 1835. Det er udført af den berømte guldaldermaler Constantin Hansen, der ud over en række prægtige portrætter og naturmalerier er kendt for sit storværk »Den grundlovgivende rigsforsamling«. Maleriet viser kvinderne ved graven og blev restaureret i 1962.
Også prædikestolen er fra Renæssancen.
Døbefonten er af granit og udstyret med tovsnoning, hvilket viser, at den er inspireret af Djurslands store stenaldermester Horder. Dåbsfadet, der er fra 1575 stammer fra Sydtyskland og viser Maries bebudelse.
Der er flere epitafier, hvoraf det mest interessante er præsten Laurids Rasmussen Ledemark, der under svenskekrigen i 1659 reddede sognet fra at blive ødelagt af de polske tropper, der godt nok var kommet til Jylland for at bekæmpe svenskerne, men blev en forfærdelig plage, fordi de plyndrede og hærgede i de i forvejen hårdt ramte områder.
Præsten sørgede imidlertid for at indkvartere de polske officerer, og han behandlede dem så godt, at de sørgede for, at deres soldater behandlede befolkningen skikkeligt.
I mange år var der i øvrigt polske indskrifter på mange af kirkestolene.
Der blev i begyndelsen af 1900-tallet fundet spor af kalkmalerier fra 1500-tallet, men på grund af deres ringe tilstand blev de igen overkalkede.
I kirkegårdsdiget har man endnu bevaret en sengotisk portal med køreport og låge. Glamhullerne i tårnet, der blev opført i årene 1510-20 har dobbelte rundbuer i lighed med tårnet til Århus Domkirke.
Åbent efter aftale ved henvendelse til graver.