Naturområde Kolindsund

Naturområder

Oprindelig var Kolindsund er stor tunneldal. Senere blev det et sund, der forbandt Grenaa med Randers. Endnu senere blev det til en sø. Men efter at Danmark mistede Sønderjylland i 1864, blev behovet for jord til dyrkning mere påkrævet, og Kolindsund blev afvandet.

En tur på den gamel søbund

I dag sørger kunstige diger og pumper for, at den gamle søbund holdes tør. Pumpevandet går ud i den snorlige Nordkanal, og det mere naturlige afløbsvand går gennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal. Området er rigt på dyreliv, og det er et godt fiskeområde, når det gælder havørreder, gedder, aborrer, skaller og brasen.

Kolindsund løber fra Grenaa til Kolind, og der er derfor mange muligheder for at opleve området. I Kolind kan man fx parkere ved Drasbeksgade og i Grenaa findes der parkering ved stationen bag Netto.

Læs meget mere om Kolindsund på www.kolindsundnatur.dk og www.kolindsund.dk.

Se, hvad andre deler på Instagram

#kolindsund #visitdjursland #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 28/11/2024 13:20

I nærheden