Denne perle af et friluftsbad finder man ikke mange steder. I skønne omgivelser kan både børn og voksne få en dejlig dag i vores to bassiner, der begge er opvarmede, så det altid er en fornøjelse at få en dukkert.
På ”stranden” kan der spilles beachvolley og strandhåndbold eller man kan vælge bare at flyde i en liggestol.
Tag madpakkerne med og nyd en hel dag i badet hvor kodeordene er leg, hygge og afslapning.