I 1850 blev den oprindelige bindingsværksgård revet ned, og den nuværende Erholm Hovedbygning opført i nygotisk stil efter tegninger af arkitekten J.D. Herholdt, som bl.a. også er kendt for at have tegnet det gamle Københavns Universitets Bibliotek og Odense Rådhus.
Bygningen stod færdig i 1854, og rummede bl.a. ét af Danmarks første centralvarmeanlæg. Senere blev et trappetårn tegnet af Martin Borch tilføjet,hvorefter hovedbygningen fremstod, som den gør i dag.
Du er velkommen til at besøge Erholm Park, som er åben indtil solnedgang.