Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Bagenkop Kro

Oplev klassisk krostemning i den hyggelige fiskerby Bagenkop på Sydlangeland. Bagenkop Kro ligger centralt i byen med kort gåafstand til havnen, marinaen og den smukke badestrand. Her får du en afslappende overnatning i rolige omgivelser, hvor hjemlig atmosfære, god mad og nærheden til naturen går hånd i hånd.

Kroen er et oplagt udgangspunkt for at opleve Langeland. Den livlige fiskerihavn ligger kun få minutter væk, og området indbyder til både gåture langs kysten og oplevelser i den unikke sydlangelandske natur. Under opholdet kan du også nyde kroens populære fiskebuffet og andre lokale smagsoplevelser i restauranten.

Oplevelser fra Bagenkop Kro
Åbningstider
I dag 08:00 - 22:00
Åbningstider er vejledende

Gæstebog Info om gæstebog

21 hilsner

Rolf Werner Boyesen 18/10/2026

Et hyggeligt ophold, med gode senge. Et godt udvalg af retter på buffeten, hvor det meste smagte udmærket. Et lille minus på de friturestegte blæksprutte ringe, som var kolde og blød i paneringen.
Vi kommer gerne igen på en anden årstid.

ulla larsen 16/10/2026
2 overnatninger med hygge og lækker fiskebuffet

En dejlig fiske buffet, og god service fra personalet, men bad og toilet er meget ringe i det værelse vi opholdt i , det rækker meget ned i bedømmelsen

Monica Szalontay 16/10/2026
Ophold med lækker fiskebuffet

Dejlig mad og ophold. Kan godt anbefales

Dorthe Hansen 30/09/2026

Det var en god oplevelse. Kroen ligger i smukke omgivelser. Lækker mad. Personalet er søde, venlige og smilende. Servicen er i top.
Vi kommer helt sikkert igen.

Ole Gilberg 30/09/2026

Vi var 5 par, hvor mændene almindeligvis står for det kulinariske, og vi syntes, at vi skulle have en fridag. Det blev til 2 dage på Bangenkop Kro. Og det fortryder vi ikke 🤗🥂

I nærheden
Rute
Mere om stedet

Bagenkop Kro – overnatning tæt på havnemiljø og badestrand

Kroophold med god mad, udsigt over Bagenkop Havn og tæt på naturen.

Overnatning med atmosfære og autentisk krostemning

Centralt i den gamle fiskerby Bagenkop, kun et stenkast fra den livlige havn, ligger Bagenkop Kro – et oplagt valg for dig, der søger en hyggelig og hjemlig overnatning i Bagenkop. Her kombineres klassisk krostemning med moderne komfort, og den rolige beliggenhed gør det let at koble af og nyde Sydlangelands særlige charme.

Fiskebuffet og lokale smagsoplevelser

Kroens populære fiskebuffet er en attraktion i sig selv. Her finder du alt godt fra havet – friskfanget og med fokus på kvalitet og smag. Menuen byder på både klassiske og lokale retter, og maden nydes bedst med udsigt til det langelandske landskab og et glas koldt hvidvin i hånden.

Et ideelt udgangspunkt for oplevelser

Bagenkop Kro ligger perfekt placeret for dig, der vil opdage Langeland. Den autentiske fiskerihavn og moderne marina er kun få minutters gang væk. Her kan du opleve stemningsfulde solnedgange, få en snak med lokale fiskere eller tage på en frisk tur langs kysten. Du er også tæt på oplevelser som de vilde heste ved Dovns Klint, fugle- og naturområdet Gulstav Mose og det spændende Koldkrigsmuseum Langelandsfort​.

Praktisk information

Bagenkop Kro er nem at komme til – også uden bil. Der er adgang med offentlig transport med bus fra Rudkøbing og kroen er egnet for både solo-rejsende, par og små grupper. Kroen har trappefri adgang, men kontakt overnatningsstedet ved særlige behov for tilgængelighed. Det er oplagt at kombinere opholdet med cykel- eller vandreture i området.

Leveret af VisitLangeland | visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 11/04/2025 07:44