15. august 2026. Vær med til sommeråbningen i Deep Forest Art Land, når Rejsegilde markerer åbningen af den første udstilling i Skulpturkirkegården. Oplev 20 kunstværker, der begynder et nyt liv i samspil med skovens natur.
Rejsegilde markerer sommeråbningen i Deep Forest Art Land og åbningen af den første udstilling i Skulpturkirkegården. Her får 20 kunstværker af danske samtidskunstnere nyt liv i skoven, hvor naturen bliver en aktiv medspiller i værkernes videre historie.
I stedet for at afslutte deres udstillingsliv får værkerne mulighed for at udvikle sig i takt med årstidernes skiften. Regn, vind og skovens vækst bliver en del af værkerne, som langsomt forandrer sig og smelter sammen med landskabet.
Et rejsegilde markerer traditionelt begyndelsen på noget, der fortsat er under opbygning. På samme måde er Skulpturkirkegården et sted i udvikling, hvor nye værker løbende flytter ind, og natur og kunst former området i fællesskab. Besøgende inviteres til at opleve begyndelsen på et levende kunstprojekt, der udvikler sig over tid.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.