29. og 30. august 2026. Oplev Den magiske skov i Deep Forest Art Land – en gratis vandreforestilling for hele familien, hvor musik, fortælling og natur smelter sammen. Følg skovguiden Marie og alfen Puk på en eventyrlig rejse gennem skoven.
I samarbejde med Herning Opera Festival inviterer Deep Forest Art Land til Den magiske skov – en stemningsfuld vandreforestilling, hvor naturen bliver en levende del af fortællingen. Publikum bevæger sig gennem skovens stier, hvor kunstværker, lysninger og træernes kroner danner rammen om en sanselig oplevelse under åben himmel.
Sammen med skovguiden Marie og alfen Puk åbner skoven sig som et poetisk univers, hvor musik, fortælling og natur går hånd i hånd. Undervejs bliver hver lysning og hvert kunstværk en del af forestillingen, som inviterer både børn og voksne til at opleve skoven med nye øjne.
Forestillingen er gratis, men billet skal bookes på forhånd. Der er forestillinger lørdag kl. 11.30 og 13.30 samt søndag kl. 11.00 og 13.30. Mødested er Deep Forest Art Land, Sdr. Ommevej 29A, 6933 Kibæk.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.